Skip to content

Magiske oplevelser for hele familien

Magiske oplevelser for hele familien

Vi nærmer os de hyggelige, kølige måneder og nedtællingen til ”LUMIERER – Enchanted Winter Forest” er i fuld gang. Vi glæder os helt vildt til at åbne dørene i november og december, hvor vi giver dig og din familie en oplevelse I sjældent vil glemme.

På den 1,2 km lange rute igennem lystanlægget med en masse forskellige scener, har vi samlet nogle af vores favoritoplevelser, som du kan læse om, mens vi alle venter i spænding:

ENCHANTED WATER ILLUSION

Kom og se vores smukke vinterfilm, som vækker alle LUMIERER’s dyr til live. På vores imponerende 50 kvadratmeter store lærred af vanddråber, kan du blandt andet møde rensdyrfamilien igen, og se dem springe rundt i den fortryllede skov.

 

Midt på søen har vi nemlig placeret en waterjet flydeplatform, der – som en omvendt bruser – skyder en kæmpe halvcirkel af vand op i luften. Denne halvcirkel fungerer som et imponerende, gennemsigtigt lærred. Med genspejlingen af filmen i søen får du det fulde billede af det omtrent 5 minutter lange beundringsværdige show med fuld knald på eventyrlig lyd og animerede, flotte vinterdyr.

 

Med projektoren, der lyser hele området op med hele 20.000 lumen, får du en fantastisk lysoplevelse for hele familien.

INTERACTIVE LIGHT DRUMS

Forestil dig 4 store trommer lavet af gamle tønder og ægte dyreskind. Igennem skindet på trommen kan du se flotte farver af lyskegler, der bevæger sig, når du slår på trommen. 

Trommerne i sig selv er imponerende! Men hvad er endnu mere interessant, er hvad der sker på plænen foran trommerne. Når du slår løs med trommestikkerne, aktiverer du nemlig animationen på jorden. Foran dig, har du noget der ligner en forstørret computerskærm med pixels, som du styrer og får til at bevæge sig, ved at slå på de forskellige trommer i forskellige rytmer.

De interaktive trommer er sjove for alle kreative sjæle, som elsker lyden af en god tromme. Design dit helt eget lysbillede på vores Interactive Light Drums.

MAGICAL WINTER NIGTH

Over stien imellem træerne har vi bygget et 100 kvadratmeter stort lysloft. ’Hvad er dog det?’ tænker du måske. Ja, ser du… Vi har spændt et kæmpe net af fuld af lysrør ud over stisystemet.

Altså går du pludselig under en himmel fuld af animationer, der forstiller dalene sne, stjerneskud eller ildregn. Tusinder af pixels laver et overdådigt lysshow lige over hovedet på dig.

Oplev en eventyrlig nattehimmel, som aldrig før.

Play Video